LEDELSE OG
KEY OPINION LEADERS
/om-sanos/
Ledelse
Sanos' ledelse består af sundhedsfaglige eksperter med mange års erfaring indenfor klinisk forskning. De har det til fælles, at de alle brænder for at levere forskning af høj kvalitet og samtidig skabe et trygt miljø for vores deltagere.

Jeppe R. Andersen
Group CEO - Sanos Group
Uddannelse: MSc. Pharmacy, Executive MBA, Certificate of Leadership
Jeppe har en kandidatgrad i farmaci fra Københavns universitet (2007) og efter en kort karriere på apotek, har Jeppe specialiseret sig i håndtering af, og kontrollen med, videnskabelige kliniske undersøgelser. En særlig interesse er klinisk forsøgsmetodologi med fokus på implementering af risikobaseret monitorering og cost-benefit-optimering. Jeppe har været operationelt ansvarlig for udførelsen af adskillige fase 1 til 3 kliniske forsøg på 5 kontinenter med over 15.000 patienter. To af lægemidlerne i disse forsøg er i dag kommet patienter tilgode, da de er blevet godkendt af FDA. Han er derudover medforfatter af en række videnskabelige artikler indenfor klinisk metodologi, slidgigt, KOL og knogleskørhed.
I dag er Jeppe Group CEO for Sanos Group, som består af NBCD, Sanos Clinic og Sanos Supply.

Mette G. Skaksen
CEO - Sanos Clinic
Uddannelse: BSc. Nursing, LIF diplomuddannelse i GCP
Mette dimitterede som sygeplejerske fra University College, Hjørring, i 2004. Hun har siden 2005 arbejdet med klinisk forskning og har erfaring som koordinator på fase I-III-studier. I 2015 blev Mette forfremmet til global direktør for den kliniske forskning inden for neurovidenskab i en stor Amerikansk virksomhed. Her var hun ansvarlig for initiering af neurologiske studier, træning af forskningspersonale, kvalitetssikring samt monitorering af resultater i hele verden. Regelmæssig GCP-træning samt ledelsesuddannelse er gennemført sideløbende med ovenstående.
Mette har været ansat hos Sanos Clinic siden 2019 som klinikchef for Sanos Gandrup, samt overordnet COO for Sanos Clinic. Hun har spillet en stor rolle i, at opbygge klinikken i Gandrup og i 2022 tiltrådte hun stillingen som CEO for Sanos Clinic.

Julie Schønemann
Clinic Manager, Sanos Herlev
Uddannelse: BSc. Nursing, LIF diplomuddannelse i GCP
Julie dimitterede som sygeplejerske fra Hvidovre Sygeplejeskole i 1998. Hun har arbejdet med forskning i Danmark og udlandet siden 2003 og har erfaring med klinisk forskning inden for mange områder. Julie har udført fase I-IV-studier, hvor hun har været ansvarlig for koordinering, træning af personale samt kvalitetskontrol. De seneste år har hun fokuseret særligt på fase I-studier. Herudover har hun gennemført flere kurser i GCP og været taler ved internationale forskningsmøder. Julie tiltrådte stillingen som klinikchef for Sanos Herlev og Fase I-klinikken i 2020.

Susanne Bjerg Olesen
Clinic Manager, Sanos Vejle
Uddannelse: BSc. Nursing, Merkonom i ledelse, LIF certifikat i farmakologi
Susanne dimitterede som sygeplejerske i 1983. Hun har arbejdet som sygeplejerske indenfor flere forskellige områder samt arbejdet i medicinalindustrien i 5 år. Hun har desuden både arbejdet med personaleledelse og rekruttering. Gennem sine knap 20 år som klinikchef i forskningsbranchen har hun fået stor erfaring med klinisk forskning og udførsel af fase I-IV-studier. Susanne har været ansat som klinikchef for Sanos Clinic, Vejle, siden 2019, hvor hun har spillet en vigtig rolle i at etablere klinikken og gøre den klar til åbning i 2020.
Peter Alexandersen
Virksomhedsansvarlig læge
Clinical Research Physician, Sanos Vejle
Uddannelse: MD, DMSc. (Læge, dr.med.)

Key Opinion Leaders
Hos Sanos samarbejder vi med nogle af landets førende eksperter inden for specifikke medicinske områder. Vores Key Opinion Leaders er anerkendte medlemmer af lægebranchen og har stor erfaring med og viden om kliniske forskning.
Mikael Boesen
Professor - MD, Ph.D
Uddannelse: Cand.Med., Ph.D, International GCP
